Psykedelisk-assisteret terapi er et stort emne inden for psykiatrien lige nu. Men hvad går det ud på? Og hvad gør det anderledes end de behandlinger, vi allerede kender?
Denne guide giver dig en grundig indføring. Vi ser på de stoffer, der forskes i. Vi ser på, hvordan en session foregår. Og vi ser på, hvad forskningen siger om virkningen. Vi kigger også på reglerne i Danmark, og på hvor du kan finde god information.
Hvad er psykedelisk-assisteret terapi?
I psykedelisk-assisteret terapi får man et psykedelisk stof i trygge rammer. Man får også samtaler med en terapeut før, under og efter oplevelsen.
Det handler ikke om bare at tage et stof. Rammerne er helt afgørende. Stoffet bruges som et værktøj. Det kan hjælpe med at åbne op for tanker og følelser, som er svære at nå med almindelig samtaleterapi alene.
Under sessionen sidder man sammen med en eller to uddannede terapeuter. Man er i et roligt, trygt rum. Man har ofte bind for øjnene og lytter til musik, mens stoffet virker. Terapeuterne er der hele tiden. De styrer ikke oplevelsen, men de støtter og hjælper med at bearbejde det, der dukker op.
Hvad det IKKE er
Der er nogle misforståelser, som er værd at rydde af vejen.
Psykedelisk-assisteret terapi er ikke det samme som at tage stoffer til en fest. Det er heller ikke en retreat uden fagfolk, eller noget man gør alene derhjemme. Det er rammerne, der gør forskellen. Forberedelse, støtte og opfølgning.
Det er heller ikke en “hurtig løsning”. Nogle studier viser tydelige forbedringer efter ganske få sessioner. Men behandlingen kræver et grundigt forløb med en terapeut. Og virkningen afhænger meget af det arbejde, man lægger i før og efter.
De tre faser: Forberedelse, session og integration
Uanset hvilket stof der bruges, har behandlingen typisk tre faser.
1. Forberedelse
Inden sessionen mødes man med sin terapeut en eller flere gange. Her taler man om sine forventninger og sin historie. Man taler også om de emner, man gerne vil arbejde med.
Terapeuten forklarer, hvad man kan vente under sessionen. Det handler også om at opbygge tillid. Den tillid er vigtig, fordi man skal kunne slippe kontrollen under oplevelsen.
2. Selve sessionen
Under sessionen tager man stoffet i en bestemt dosis. Dosis er fastsat af det kliniske team. Sessionen varer typisk fire til otte timer. Det afhænger af stoffet.
Man ligger eller sidder behageligt. Ofte har man bind for øjnene og hovedtelefoner med musik. Terapeuterne er der hele tiden, men griber kun ind, hvis man har brug for det. Oplevelsen er meget personlig og er forskellig fra person til person.
3. Integration
I dagene og ugerne efter sessionen mødes man igen med sin terapeut. Man bearbejder oplevelsen sammen. Denne fase hedder integration. Den er mindst lige så vigtig som selve sessionen.
Under integrationen arbejder man med de tanker, følelser og minder, der kom frem. Målet er at gøre oplevelsen til varige ændringer i ens hverdag. Uden integration kan selv en stærk oplevelse glide fra én. Det er her, den varige forandring sker.
Hvilke stoffer bliver forsket i?
Flere forskellige stoffer undersøges i forsøg verden over. Her er de vigtigste.
Psilocybin
Psilocybin er det stof, der giver virkningen i “magic mushrooms” (svampe med psykedelisk effekt). Det er det mest udforskede psykedelikum i dag. Forskningen fokuserer især på depression, der ikke kan behandles med almindelig medicin.
Studier fra bl.a. Imperial College London og Johns Hopkins University har vist gode resultater. Et stort studie fra 2022 blev trykt i tidsskriftet The New England Journal of Medicine (Goodwin et al.). Det viste, at en enkelt dosis psilocybin med støtte fra en terapeut mindskede depression mere end en placebo (virkningsløst stof). Firmaet COMPASS Pathways kører lige nu de sidste store forsøg (fase 3).
MDMA
MDMA kendes bedst som ecstasy i sin festform. Det er blevet forsket meget i som hjælp til terapi for PTSD. PTSD står for posttraumatisk stressforstyrrelse, en tilstand der kan opstå efter voldsomme oplevelser som krig, overfald eller ulykker. Symptomerne kan være mareridt, flashbacks og konstant alarmberedskab.
Organisationen MAPS gennemførte store forsøg. MAPS (Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies) er en amerikansk non-profit organisation, der siden 1986 har arbejdet på at gøre psykedelisk terapi til godkendt behandling. Deres forsøg viste, at MDMA-assisteret terapi hjalp en stor del af deltagerne til at komme sig fra PTSD. Men i august 2024 sagde det amerikanske lægemiddelagentur FDA nej til godkendelse. De bad om flere data, bl.a. fordi de ønskede et ekstra forsøg med bedre kontrolbetingelser. Nye forsøg er i gang.
Ketamin
Ketamin er anderledes end de andre stoffer på listen. Det er allerede godkendt som bedøvelsesmiddel. En beslægtet form, esketamin (Spravato), er godkendt til svær depression i flere lande, også i Danmark.
Ketamin virker på en anden måde end de klassiske psykedelika. Det påvirker glutamatsystemet (et signalsystem i hjernen) i stedet for serotoninsystemet. Men det bruges mere og mere sammen med terapi. Her bruger man den drømmeagtige tilstand, stoffet giver, som en del af behandlingen.
LSD
LSD (lysergsyre-diethylamid) var et af de første psykedelika, der blev brugt i psykiatrien. Det skete allerede i 1950’erne og 60’erne. Nyere forskning fra bl.a. MindMed og Universität Basel i Schweiz undersøger, om LSD kan hjælpe mod angst og depression. MindMed er et schweizisk-amerikansk medicinalfirma, der fokuserer på psykedelisk medicin og har ført LSD-forskningen videre i kliniske forsøg.
Et studie fra 2024, ledet af forskere ved Universität Basel, viste gode resultater for LSD-assisteret terapi mod generaliseret angst. Deltagerne fik en enkelt høj dosis LSD sammen med terapeutisk støtte, og mange oplevede tydelig bedring. Men forskningen er ikke nået lige så langt som for psilocybin og MDMA.
Ayahuasca
Ayahuasca er en drik lavet af planter. Den stammer fra oprindelige folk i Sydamerika, hvor den har været brugt i ceremonier i hundredvis af år. Det virksomme stof er DMT (dimethyltryptamin), som blandes med en MAO-hæmmer. MAO-hæmmeren forhindrer kroppen i at nedbryde DMT, så stoffet kan virke, når man drikker det.
Forskning i ayahuascas virkning er stadig tidlig. Men studier fra bl.a. Brasilien har set på stoffets effekt på depression og afhængighed. Forskningen er mere indviklet end med stoffer lavet i et laboratorium. Det skyldes, at den traditionelle drik varierer i styrke. Og de kulturelle rammer spiller en stor rolle i den oprindelige brug.
En kort historie
De tidlige år: 1950’erne og 60’erne
Psykedelisk terapi er ikke nyt. Allerede i 1950’erne begyndte psykiatere at bruge LSD i behandling. Over 1.000 videnskabelige artikler blev trykt. Mere end 40.000 patienter fik behandling med LSD under kontrollerede forhold.
Forskere som Humphry Osmond og Stanislav Grof var blandt pionererne. Osmond var en britisk psykiater, der opfandt selve ordet “psykedelisk” i 1957. Han udforskede LSD som behandling for alkoholisme og fandt lovende resultater. Grof var en tjekkisk-amerikansk psykiater, der udviklede en hel terapeutisk metode bygget op omkring LSD-oplevelser. Han behandlede hundredvis af patienter og udgav banebrydende bøger om psykedelisk terapi.
Nedlukningen: 1970’erne
I 1960’erne og 70’erne blev psykedelika udbredt i ungdomskulturen. Det førte til politisk modstand. LSD og psilocybin blev stemplet som farlige stoffer uden medicinsk værdi. I USA skete det med en lov i 1970 (Controlled Substances Act), der placerede psykedelika i den strengeste kategori. Danmark fulgte efter og forbød stofferne.
Næsten al forskning stoppede. I mange årtier var det stort set umuligt at få lov til at forske i psykedelika.
Den moderne genopblomstring: 2000’erne til i dag
Fra slutningen af 1990’erne begyndte forskere forsigtigt at starte nye forsøg. Et vendepunkt var Roland Griffiths’ studie fra Johns Hopkins University i 2006. Griffiths var professor i psykiatri og neurovidenskab. Hans studie viste, at psilocybin under kontrollerede forhold kunne fremkalde dybe, meningsfulde oplevelser, som deltagerne beskrev som blandt de vigtigste i deres liv. Studiet blev trykt i det anerkendte tidsskrift Psychopharmacology og åbnede døren for en ny bølge af forskning.
Siden da er antallet af forsøg vokset kraftigt. Store universiteter som Imperial College London, NYU, Johns Hopkins, Charité i Berlin og Universität Zürich har alle aktive programmer. Der er kommet mange flere penge til forskningen. Og flere lande overvejer regler for terapeutisk brug.
Hvordan adskiller det sig fra traditionel psykiatrisk medicin?
Der er nogle klare forskelle mellem psykedelisk-assisteret terapi og den medicin, de fleste kender, som f.eks. SSRI’er (sertralin eller citalopram, der er almindelige midler mod depression).
Behandlingsmodel: SSRI’er tager man hver dag, ofte i måneder eller år. Psykedelisk-assisteret terapi kræver typisk kun en til tre sessioner med stoffet. Dertil kommer samtaler med en terapeut.
Hvordan det virker: SSRI’er dæmper symptomer ved at øge mængden af serotonin (et signalstof) i hjernen over tid. Psykedelika ser ud til at virke anderledes. De gør hjernen mere fleksibel i en kort periode. Forskere kalder det neuroplasticitet, hjernens evne til at danne nye forbindelser. Det kan gøre det lettere at bryde fastlåste tanke- og vane-mønstre.
Terapiens rolle: Ved almindelig medicin er samtaleterapi en separat del. I psykedelisk-assisteret terapi hænger stoffet og terapien uløseligt sammen.
Varighed: Forskning tyder på, at virkningen af psykedelisk-assisteret terapi kan holde i måneder efter blot en til tre sessioner. SSRI’er kræver daglig dosering for at virke.
Psykedelisk-assisteret terapi er ikke tænkt som en erstatning for det, der allerede findes. For mange mennesker virker almindelig medicin og terapi fint. Psykedelisk-assisteret terapi undersøges først og fremmest som en mulighed for dem, der ikke har fået nok hjælp af de gængse behandlinger.
Hvem kan have gavn af det, og hvem bør undgå det?
Forskningen ser på flere grupper. Men det er stadig tidligt at sige noget endeligt.
Mulige målgrupper
Forsøg undersøger lige nu psykedelisk-assisteret terapi for bl.a.:
- Depression, der ikke reagerer på medicin. Det vil sige depression, hvor mindst to forskellige slags medicin ikke har virket godt nok. Det kaldes også behandlingsresistent depression.
- PTSD, især traumer der ikke er blevet bedre af andre behandlinger.
- Angst, bl.a. angst hos folk med alvorlig sygdom som fremskreden kræft, hvor den eksistentielle frygt kan være overvældende.
- Afhængighed, især af alkohol og tobak. Studier fra Johns Hopkins har f.eks. vist, at psilocybin-assisteret terapi hjalp op mod 80% af deltagerne med at stoppe med at ryge.
- OCD (tvangstanker og tvangshandlinger). Tidlige studier ser på psilocybins virkning, og de første resultater tyder på, at stoffet kan mindske tvangssymptomer.
- Spiseforstyrrelser. Det er et nyt forskningsområde, hvor de første forsøg undersøger, om psilocybin kan hjælpe med de fastlåste tankemønstre, der kendetegner anoreksi.
Hvem bør ikke få behandlingen?
Psykedelisk-assisteret terapi er ikke for alle. Der er klare tilfælde, hvor man fraråder det.
Folk med skizofreni, psykose eller stærk familiær tendens til disse sygdomme bør ikke få psykedelisk terapi. Psykedelika kan forværre eller sætte gang i psykotiske episoder hos folk, der er disponerede.
Andre tilfælde, hvor man bør passe på: alvorlige hjertekar-sygdomme (især ved MDMA, der øger puls og blodtryk), bestemt medicin (især MAO-hæmmere og lithium, der kan give farlige interaktioner med psykedelika), og ustabil psykisk sygdom, hvor man ikke kan håndtere den intense oplevelse trygt.
Gravide bør heller ikke deltage.
I alle forsøg bliver deltagerne screenet grundigt. Det sker netop for at udelukke folk med disse risici.
Hvor står forskningen i dag?
Feltet er i en afgørende fase. Flere stoffer er i store forsøg.
Psilocybin-forskningen er længst fremme i Europa. COMPASS Pathways kører de sidste store forsøg (fase 3) for depression, der ikke reagerer på medicin. Resultater ventes inden for de nærmeste år. Hvis de er gode, kan det åbne for godkendelse.
I USA sagde FDA nej til MDMA-assisteret terapi for PTSD i 2024. Men nye forsøg er på vej, og processen er ikke slut.
Australien blev i 2023 det første land i verden til at godkende psilocybin og MDMA til terapi. Læger kan ordinere stofferne under strenge regler. Godkendelsen betød, at autoriserede psykiatere nu kan bruge stofferne til patienter med behandlingsresistent depression og PTSD, når andre behandlinger ikke har virket.
Schweiz har en særordning, der gør det muligt for læger at søge Forbundssundhedskontoret (BAG) om lov til at bruge psykedelika i enkeltstående behandlinger. Ordningen hedder “compassionate use” og er beregnet til patienter med alvorlig sygdom, som ikke har fået hjælp af andre behandlinger. Flere lande ser på denne model som en mulig vej frem.
Udfordringer
Forskningen er stadig ung. Mange studier er små. Og for flere stoffer mangler der data om virkningen på lang sigt.
Der er også praktiske problemer med forsøgene. Det er f.eks. svært at lave blindede forsøg (hvor man ikke ved, om man får det rigtige stof eller en placebo). Deltagerne kan typisk mærke, om de har fået det aktive stof.
Derudover er der spørgsmålet om, hvordan man kan tilbyde behandlingen til mange. Det kræver mange uddannede terapeuter og lange sessioner. Det er dyrt sammenlignet med at skrive en recept.
Juridisk status i Danmark
I Danmark er psilocybin, LSD, MDMA, DMT og de fleste andre psykedelika ulovlige. De står på Sundhedsstyrelsens liste over stoffer, man ikke må have. Det er ulovligt at besidde, sælge eller lave dem.
Der er lige nu ingen godkendt psykedelisk-assisteret terapi i Danmark. Den eneste undtagelse er kliniske forsøg. Esketamin (Spravato), en næsespray baseret på en form for ketamin, er dog godkendt mod svær depression. Den kan udskrives af speciallæger på psykiatriske afdelinger.
Danske universiteter og hospitaler har vist voksende interesse for feltet. Rigshospitalet og Københavns Universitet har bl.a. forsket i psilocybin og psykedeliske oplevelser. Forskningsgruppen ved Rigshospitalet har bl.a. undersøgt, hvordan psilocybin påvirker hjernen, og har bidraget til den internationale forståelse af stoffets virkningsmekanismer.
Vil du deltage i et forsøg i Danmark? Så skal forsøget være godkendt af Lægemiddelstyrelsen og De Videnskabsetiske Komitéer. Du kan holde øje med den europæiske database for kliniske forsøg (EU Clinical Trials Register) og ClinicalTrials.gov.
Sådan finder du seriøs information og kliniske forsøg
Vil du vide mere om psykedelisk-assisteret terapi? Her er nogle gode råd.
Hold dig til troværdige kilder. Søg information fra universiteter og anerkendte forskere. Brug forskning, der er udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter (dvs. tjekket af andre forskere). Pas på med sociale medier og sider, der sælger retreats eller andre ydelser.
Kliniske forsøg. Du kan søge efter forsøg på ClinicalTrials.gov og EU Clinical Trials Register. Filtrér efter land og søg på det stof, du er interesseret i (psilocybin, MDMA, ketamine).
Internationale organisationer. MAPS (maps.org) og COMPASS Pathways (compasspathways.com) er to af de største aktører på feltet. De deler løbende resultater fra deres forsøg.
Danske ressourcer. Psykedelisk Samfund Danmark er en forening, der arbejder med oplysning om psykedelika i Danmark. De arrangerer foredrag, deler forskning og arbejder for en evidensbaseret tilgang til psykedelisk terapi. Du kan også finde forskning via danske universiteters hjemmesider.
Pas på tilbud uden for kliniske rammer. Hvis nogen tilbyder psykedelisk terapi i Danmark uden for et godkendt forsøg, er det ulovligt. Det kan også være farligt. Seriøs behandling foregår under kontrollerede forhold med uddannet personale og grundig screening.
Opsummering
Psykedelisk-assisteret terapi bruger psykedeliske stoffer sammen med struktureret terapi. Det er ikke nyt. Forskningen går tilbage til 1950’erne. Men lige nu oplever feltet en genopblomstring med store forsøg og voksende videnskabelig interesse.
Resultaterne fra de seneste år er gode. Det gælder især for svær depression og PTSD. Men der er stadig lang vej. Vi mangler endnu det fulde billede af, hvem der har mest gavn af behandlingen, og hvordan den bedst kan bruges i sundhedssystemet.
I Danmark er psykedelika stadig ulovlige uden for forsøg. Der er endnu ingen godkendt terapi med klassiske psykedelika. Er du nysgerrig? Så følg med i forskningen. Hold dig til troværdige kilder. Og undersøg, om der er forsøg, du kan deltage i.
Vi følger udviklingen tæt her på Psykedelika.dk og deler løbende nyheder og ny forskning. Vil du holde dig opdateret? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Kilder
Griffiths, R. R., et al. (2006). Psilocybin can occasion mystical-type experiences having substantial and sustained personal meaning and spiritual significance. Psychopharmacology, 187(3), 268–283. doi.org/10.1007/s00213-006-0457-5
Goodwin, G. M., et al. (2022). Single-dose psilocybin for a treatment-resistant episode of major depression. The New England Journal of Medicine, 387(18), 1637–1648. doi.org/10.1056/NEJMoa2206443
Mitchell, J. M., et al. (2021). MDMA-assisted therapy for severe PTSD: A randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine, 27, 1025–1033. doi.org/10.1038/s41591-021-01336-3
Holze, F., et al. (2023). Lysergic acid diethylamide-assisted therapy in patients with anxiety with and without a life-threatening illness: A randomized, double-blind, placebo-controlled phase II study. Biological Psychiatry, 93(3), 215–223. doi.org/10.1016/j.biopsych.2022.08.025
Johnson, M. W., et al. (2014). Pilot study of the 5-HT2AR agonist psilocybin in the treatment of tobacco addiction. Journal of Psychopharmacology, 28(11), 983–992. doi.org/10.1177/0269881114548296
Therapeutic Goods Administration (2023). TGA decision on rescheduling of psilocybin and MDMA. Australian Government Department of Health. tga.gov.au
FDA Advisory Committee Meeting (2024). NDA 217010: Midomafetamine capsules for PTSD. fda.gov