En svamp, der vokser vildt i danske skove, indeholder et stof, som Johns Hopkins og Imperial College London i dag bruger millioner på at forstå. Stoffet hedder psilocybin.
Her får du at vide, hvad det er, hvad det gør ved hjernen, hvad forskningen kan vise, hvad der er farligt ved det, og hvad loven siger herhjemme.
Hvad er psilocybin?
Psilocybin er et stof, der findes i naturen. Det sidder i over 200 forskellige svampearter. Den mest kendte er Psilocybe cubensis. Psilocybinsvampe vokser på alle verdensdele undtagen Antarktis. De vokser også i Skandinavien.
Psilocybin virker ikke i sig selv. Det kaldes et “prodrug”: Spiser du det, laver leveren og maven det hurtigt om til psilocin, og det er psilocin, der arbejder oppe i hjernen.
Vi har brugt de her svampe i tusindvis af år. Fund fra Mellemamerika peger på ritualer helt tilbage til 5000 f.Kr.
I Mexico har mazatec-folket haft svampene i deres ceremonier i hundredvis af år. Det foregik som helbredelse, ledet af en curandera, en traditionel healer.
Først i 1958 fandt den schweiziske kemiker Albert Hofmann ud af, hvilket stof i svampen der gjorde det. Det var ham, der femten år tidligere havde opdaget LSD’s virkning ved et uheld på sit laboratorium.
Hvad svarer doserne i forskningen til i svampe?
Når du læser om forskning, står doserne altid i milligram rent psilocybin. Det er noget andet end svampe, og forskellen er værd at forstå.
Tørrede Psilocybe cubensis indeholder typisk mellem 0,5 og 2 procent psilocybin. Forskerne regner selv med 1 procent, når de omregner. Så indeholder 1 gram tørrede svampe cirka 10 mg psilocybin:
- 10 mg svarer nogenlunde til 1 gram tørrede svampe
- 25 mg, den mest brugte dosis i depressionsforsøg, svarer til cirka 2,5 gram
- 30 mg svarer til cirka 3 gram
Men her er den vigtige del: indholdet svinger enormt. Målinger af svampe fra virkeligheden har fundet op til fyrre gange forskel mellem prøver. To svampe fra samme pose kan indeholde vidt forskellige mængder, og der er mere psilocybin i hatten end i stokken. Nogle sorter ligger langt over gennemsnittet.
Derfor bruger forsøgene renfremstillet psilocybin. Ikke fordi svampen er ringere, men fordi der ikke kan laves videnskab på en dosis, ingen kender.
Tallene her er ikke en vejledning til at dosere selv. De står her, så du kan læse et studie og forstå, hvad der faktisk blev givet.
Hvordan virker psilocybin i hjernen?
Hjernen bruger kemiske stoffer til at sende beskeder mellem nervecellerne. De hedder signalstoffer. Et af de vigtigste signalstoffer hedder serotonin. Serotonin påvirker blandt andet humør, søvn, appetit og tankeevne.
Psilocin (den aktive form af psilocybin) ligner serotonin. De to stoffer har næsten samme kemiske form. Psilocin sætter sig på de samme modtagere i hjernen som serotonin. Især én modtager er vigtig. Den hedder 5-HT2A. Den sidder mange steder i hjernebarken (den yderste del af hjernen) og er central for psilocybins effekt.
Default mode network: hjernens autopilot
Forskere har fundet noget spændende i hjernen. Det hedder default mode network (DMN). Det er et netværk af dele i hjernen, der er mest aktivt, når vi ikke har fokus på noget bestemt. For eksempel når vi dagdrømmer, grubler eller tænker over os selv.
Forskning fra Imperial College London viser, at psilocybin dæmper dette netværk for en stund. Når det sker, begynder dele af hjernen at snakke sammen, som normalt ikke gør det. Forskeren Robin Carhart-Harris har ledet meget af denne forskning. Han er professor i neurovidenskab og var den første til at vise psilocybins virkning på hjernen med moderne scanninger. Han har sagt, at hjernen går fra et stift mønster til en mere åben tilstand.
Hvad betyder det i praksis? Hos folk med depression eller angst kører negative tanker tit i ring. Psilocybin kan give en slags midlertidig “genstart.” Det kan åbne for nye måder at tænke på. Derfor er forskere nysgerrige. Måske kan psilocybin bruges i terapi.
Hvad siger forskningen?
Forskning i psilocybin er ikke nyt. De første studier blev lavet i 1950’erne og 1960’erne. Forskere brugte psilocybin til at behandle depression, angst og alkoholisme. Resultaterne var lovende. Men omkring 1970 blev psilocybin forbudt i de fleste lande, og forskningen gik næsten i stå.
Hvorfor blev psilocybin forbudt?
Den officielle grund var, at psykedelika blev klassificeret som farlige stoffer uden medicinsk værdi. I USA underskrev præsident Richard Nixon i 1970 en lov (Controlled Substances Act), der placerede psilocybin og LSD i den strengeste kategori (Schedule I). Det betød, at stofferne ifølge loven var farlige, vanedannende og uden nogen anerkendt medicinsk brug. Andre lande, herunder Danmark, fulgte efter med lignende forbud.
Men der var også en politisk baggrund, som sjældent bliver nævnt i de officielle begrundelser. Det var midt under Vietnamkrigen. Hundredtusinder af unge amerikanske mænd blev indkaldt til militæret. Samtidig voksede modkulturen. Unge mennesker, der brugte psykedelika, stillede oftere spørgsmål ved autoriteterne. De nægtede at støtte krigen. Psykedelika som LSD og psilocybin blev tæt knyttet til fredsbevægelsen og den anti-autoritære ungdomskultur.
Nixon kaldte Timothy Leary, den tidligere Harvard-professor der åbent talte for LSD-brug, “den farligste mand i Amerika.” Psykedelika blev et politisk problem. Ikke kun fordi stofferne i sig selv blev set som farlige, men fordi de var knyttet til en bevægelse, der truede den politiske orden.
Årtier senere, i 1994, indrømmede John Ehrlichman, Nixons rådgiver for indenrigspolitik, det direkte. Han fortalte i et interview (trykt i Harper’s Magazine i 2016), at krigen mod stoffer var rettet mod to grupper: den sorte befolkning og den anti-krigsbevægelse. Han sagde, at de vidste, at de ikke kunne gøre det ulovligt at være imod krigen. Men ved at knytte hippier til cannabis og psykedelika, og derefter kriminalisere stofferne hårdt, kunne de bryde bevægelserne op.
Forbuddet handlede altså ikke kun om sundhed. Det var også et politisk værktøj. Og konsekvensen var, at årtiers lovende forskning blev lukket ned. Først i 2000’erne begyndte forskere forsigtigt at genoptage arbejdet. Siden 2006 er der kommet gang i forskningen igen. Nu er der hundredvis af studier i gang rundt om i verden.
Depression
Forskere har især undersøgt, om psilocybin kan hjælpe mod depression. I 2021 blev der trykt et studie i tidsskriftet The New England Journal of Medicine, som sammenlignede psilocybin med escitalopram (en almindelig type medicin mod depression). Den ene gruppe fik to doser på 25 mg psilocybin med tre ugers mellemrum. Den anden gruppe tog escitalopram som en daglig pille på 10 til 20 mg i seks uger. Begge grupper fik det bedre. Psilocybin klarede sig godt i sammenligningen. Men studiet viste ikke, at psilocybin var bedre end medicinen.
Johns Hopkins University har lavet flere studier. De viser, at bare én eller to doser psilocybin, sammen med samtaler med en terapeut, kan mindske depression tydeligt og i lang tid. I et studie fra 2020 fik 24 deltagere med svær depression to sessioner: først 20 mg og siden 30 mg psilocybin, begge beregnet efter en kropsvægt på 70 kilo. Efter fire uger havde 71% af dem fået det markant bedre, og 54% var i remission, altså uden depressive symptomer.
Angst ved livstruende sygdom
Nogle af de mest berørende resultater handler om kræftpatienter. Mange kræftpatienter kæmper med angst for døden og depression. Forskning fra NYU Langone og Johns Hopkins viser, at én psilocybinoplevelse med en terapeut kan mindske dødsangsten. Livskvaliteten blev også bedre. Hos nogle varede virkningen i over fire år.
Afhængighed
Forskere undersøger også, om psilocybin kan hjælpe folk med afhængighed. Et lille studie fra Johns Hopkins testede det på 15 rygere, der fik doser på 20 mg og siden 30 mg beregnet efter 70 kilo kropsvægt. 12 af de 15, altså 80%, var holdt op med at ryge efter seks måneder. Det er meget bedre end de normale metoder, hvor kun omkring 25-30% holder op. Der forskes også i psilocybin mod alkoholafhængighed. Et studie i tidsskriftet JAMA Psychiatry fra 2022 viste, at deltagere der fik psilocybin drak markant færre dage sammenlignet med dem, der fik placebo. Effekten holdt i mindst otte måneder.
OCD og PTSD
Tidlige studier kigger også på, om psilocybin kan hjælpe mod tvangstanker (OCD) og posttraumatisk stress (PTSD). Et lille studie fra University of Arizona i 2006 viste, at psilocybin kunne mindske OCD-symptomer i flere timer og op til et døgn hos de fleste deltagere. For PTSD er forskningen endnu tidligere i forløbet, men forskere mener, at psilocybins evne til at skabe nye forbindelser i hjernen kan hjælpe med at bearbejde traumer. Flere større studier er i gang.
En vigtig nuance
Næsten al forskning foregår under strenge forhold. Deltagerne bliver nøje udvalgt på forhånd. De bliver forberedt grundigt. De får psilocybin i trygge omgivelser med uddannede terapeuter ved deres side. Bagefter bliver de fulgt op. De resultater kan ikke bare overføres til folk, der tager psilocybin på egen hånd.
Risici og bivirkninger
Psilocybin er ikke uden risici. En ærlig guide skal også fortælle om dem.
Psykologiske risici
Den mest almindelige dårlige oplevelse er et “bad trip”. Panikken kommer, alting bliver forvirrende, og angsten fylder alt. I forsøgene sidder der uddannede folk, som ved, hvad de skal gøre. Er du alene med det, er det skræmmende.
Psilocybin er en reel risiko for folk, der har anlæg for psykoser (som skizofreni). Stoffet kan starte eller forværre en psykose. Det er derfor, forskere undersøger alle deltagere grundigt, før de får lov at være med i forsøg.
I sjældne tilfælde bliver synet ved med at være forstyrret bagefter. Det hedder HPPD. Du ser lysende prikker, efterbilleder eller bevægelser ude i synsfeltet, længe efter at stoffet er ude af kroppen. Det sker sjældent. Men det sker, og det er svært at leve med.
Fysiske bivirkninger
De fysiske bivirkninger er som regel milde, og de går over af sig selv. Du kan blive utilpas, især hvis du spiser svampene selv. Du kan få hovedpine, og blodtryk og puls kan stige. Forsøgene har ikke set noget alvorligt.
Når kroppen reagerer: bivirkning eller udløsning?
Her er en skelnen, der sjældent kommer med i den kliniske litteratur, men som enhver, der har siddet med mennesker i en session, kender.
Under en psykedelisk oplevelse melder kroppen sig næsten altid. Folk sveder. De ryster. De fryser, selv under et tæppe. De gaber igen og igen, græder, ler, kaster op, får lyst til at bevæge sig eller til at skrige.
I et skema over bivirkninger bliver det til en liste over uønskede effekter. I traumearbejde forstår vi det som kroppens måde at give slip på det, den har holdt på.
Psykiateren Bessel van der Kolk samlede i bogen Kroppen holder regnskab årtiers forskning, der peger på, at oplevelser ikke kun lagres som erindringer, vi kan fortælle. De sætter sig også i kroppen, i muskelspændinger, i åndedrættet, i nervesystemets alarmberedskab. Peter Levine, der har udviklet metoden Somatic Experiencing, beskriver noget beslægtet: at kroppen holder på en aktivering, som aldrig blev gjort færdig, og at helingen sker, når den energi endelig får lov at løbe ud.
I det lys er rysteturen ikke støj i systemet. Den er systemet, der arbejder. Kroppen fungerer i den forståelse som en slags harddisk, og der findes flere måder at læse noget ud af den igen: at ryste, gabe, græde, grine, skrige, kaste op, bevæge sig.
Kroppen skal stadig tages alvorligt. Ubehag kan også bare være ubehag, og hos skrøbelige mennesker skal nogen holde øje. Men forståelsen ændrer, hvad vi gør. Er sveden en fejl, vil vi gerne stoppe den. Er den en udløsning, henter vi vand og et tæppe, og så bliver vi siddende, til personen er færdig.
Det er forskellen på et rum med omsorg og et rum med overvågning. Du kan læse mere om det i vores guide til psykedelisk terapi.
Afhængighedspotentiale
Her skiller psilocybin sig ud. Risikoen for at blive afhængig er meget lav. Kroppen vænner sig så hurtigt til stoffet, at en ny dosis kort efter næsten ikke mærkes. Og psilocybin arbejder ikke på hjernens belønningssystem, sådan som alkohol, nikotin og morfinstoffer gør.
En undersøgelse fra David Nutt og kolleger blev trykt i The Lancet i 2010. Nutt er professor i neuropsykofarmakologi ved Imperial College London og var tidligere rådgiver for den britiske regering om stoffer. Undersøgelsen rangerede 20 forskellige stoffer efter den skade, de gør. Psilocybinsvampe blev vurderet som et af de stoffer, der gør mindst skade, både for den enkelte person og for samfundet.
Rammer og kontekst: Hvorfor setting betyder alt
Der er stor forskel på at tage psilocybin på egen hånd og at få det som del af en struktureret setting.
I en klinisk setting (en behandling med fagfolk) foregår det over flere gange. Først er der samtaler, hvor terapeuten og patienten lærer hinanden at kende. De taler om mål og forventninger. Selve psilocybinsessionen foregår i et roligt rum med én eller to terapeuter til stede. Bagefter er der samtaler, hvor patienten bearbejder sin oplevelse og tager indsigterne med ind i hverdagen.
Når folk tager psilocybin på egen hånd, er der ingen af disse ting. Ingen tjekker, om det er sikkert for dem. Ingen er til stede, hvis det bliver svært. Ingen hjælper dem med at forstå oplevelsen bagefter. Det giver højere risiko for dårlige oplevelser. Og det giver mindre chance for varig positiv effekt.
Fra tradition til klinik og tilbage igen
Det er værd at huske, at strukturerede rammer for svampebrug ikke er noget nyt. Mazatekerne i Mexico har i mange hundrede år brugt psilocybinsvampe i ceremoni med en erfaren guide, ritualer, bønner og naturen som ramme. Lignende traditioner findes i andre kulturer verden over. Forskningen bekræfter, hvad disse traditioner har vidst i århundreder: at set og setting er afgørende.
Den moderne kliniske forskning foregår i hospitalsmiljøer med strenge protokoller. Det har givet vigtig viden. Men der er en voksende diskussion blandt forskere og terapeuter om, hvad der går tabt, når psilocybin flyttes fra naturlige og ceremonielle rammer til et sterilt klinisk rum. Forskning i “set and setting” (fra psykiateren Timothy Learys tidlige arbejde til moderne studier) viser, at omgivelserne har stor indflydelse på oplevelsen og dens virkning.
Nogle forskere peger på, at de mest effektive fremtidige behandlinger kan kombinere moderne terapeutisk viden med elementer fra traditionel praksis: kontakt med naturen, meningsfulde ritualer og en dybere ramme end et hospitalsrum. Det er ikke et enten-eller. Klinisk forskning og traditionel visdom kan styrke hinanden.
Et spørgsmål om adgang
Der er også et vigtigt spørgsmål om, hvem der får adgang til disse behandlinger. I lande som Australien og delstaten Oregon i USA, hvor psilocybinterapi nu er tilladt, er priserne høje. En fuld behandling kan koste fra 50.000 til over 100.000 kr. Det er penge, de færreste har. Og i kliniske forsøg er pladserne begrænsede.
Psilocybinsvampe vokser frit i naturen. De har været brugt af mennesker i tusindvis af år. Udfordringen er at finde måder, der gør behandlingen tilgængelig for flere, ikke kun for de rigeste eller de heldige, der kommer med i et forsøg.
Juridisk status
I Danmark
Psilocybin er ulovligt i Danmark. Det er ulovligt at have, sælge, dyrke eller dele psilocybinsvampe. Der er ingen godkendte behandlinger med psilocybin uden for forsøg.
Den eneste lovlige måde at få psilocybin i Danmark er som deltager i et godkendt forsøg. Sådanne forsøg kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. De kræver også en etisk godkendelse.
Internationalt
Reglerne er meget forskellige fra land til land, og de ændrer sig hele tiden:
- USA: Psilocybin er ulovligt på nationalt plan (Schedule I). Men flere byer og stater har ændret reglerne. Oregon blev i 2023 den første stat, der tillod psilocybinterapi under faste regler. Uddannede facilitatorer kan nu give psilocybin til voksne i godkendte centre. Colorado har vedtaget noget lignende og forventes at åbne for terapi i de kommende år.
- Australien: Siden juli 2023 kan godkendte psykiatere udskrive psilocybin til depression, der ikke kan behandles med andet. Det er det første land i verden med en national ordning for det.
- Holland: Psilocybinsvampe er ulovlige. Men “trøfler” (sclerotia), som også indeholder psilocybin, sælges lovligt i butikker. Det skyldes, at trøfler ikke var nævnt i det forbud, der ramte svampe i 2008.
- Jamaica og Brasilien: Psilocybin er ikke direkte ulovligt i disse lande. Der er simpelthen ingen lov, der forbyder det, og der er opstået legale retreats og ceremonier.
- Canada: Psilocybin er ulovligt. Men sundhedsministeriet har givet særlige tilladelser til enkelte patienter med livstruende sygdomme, så de kan bruge psilocybin som en del af palliativ behandling.
Den internationale tendens peger mod mere regulering frem for straf. Men det går langsomt. Og der er ingen garanti for, at Danmark følger samme vej.
Hvad kan vi forvente?
Interessen for psilocybin vokser. Både i forskningen og i den offentlige debat. Der er flere store studier i gang lige nu. Resultaterne vil i de næste år give et klarere billede af, hvor godt og sikkert psilocybin virker som terapeutisk værktøj.
I Danmark er der en spirende interesse fra forskere. De nordiske lande har tradition for at basere sundhedspolitik på forskning. Det kan på længere sigt skabe muligheder for godkendte behandlinger, hvis forskningen fortsat viser gode resultater.
Følg forskningen med nysgerrighed, og tro ikke på nogen, der lover for meget. Psilocybin er et stof med et alvorligt potentiale, og forskerne er stadig ved at finde ud af, hvad det kan.
Til sidst: svampen er ikke pointen
Der er noget, der er værd at holde fast i, når du har læst det hele.
Vi har brugt sider på et molekyle. På hvad leveren gør ved det, på hvilke receptorer det sætter sig på, på hvor mange milligram der svarer til hvor mange gram. Det er godt at vide, og det er ærligt at rapportere præcist.
Men mazatekerne, der brugte svampen længe før nogen kendte ordet psilocybin, gav den aldrig alene. De gav den med sang. Med natten. Med en curandera, der havde gået vejen selv. Med mennesker omkring, der blev siddende.
Det gjorde de ikke, fordi de manglede kemi. De gjorde det, fordi de vidste, hvad svampen var: en åbning, ikke et svar.
Forskningen er ved at nå frem til det samme med sine egne redskaber. Rammen afgør udbyttet. Tilliden betyder stadig noget et år efter. Kroppen skal have lov.
Molekylet kan åbne døren. Det er alt det andet, der afgør, om nogen går igennem den.
Kilder
Carhart-Harris, R. L., et al. (2012). Neural correlates of the psychedelic state as determined by fMRI studies with psilocybin. Proceedings of the National Academy of Sciences, 109(6), 2138–2143. doi.org/10.1073/pnas.1119598109
Goodwin, G. M., et al. (2022). Single-dose psilocybin for a treatment-resistant episode of major depression. The New England Journal of Medicine, 387(18), 1637–1648. doi.org/10.1056/NEJMoa2206443
Davis, A. K., et al. (2021). Effects of psilocybin-assisted therapy on major depressive disorder: A randomized clinical trial. JAMA Psychiatry, 78(5), 481–489. doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2020.3285
Griffiths, R. R., et al. (2016). Psilocybin produces substantial and sustained decreases in depression and anxiety in patients with life-threatening cancer. Journal of Psychopharmacology, 30(12), 1181–1197. doi.org/10.1177/0269881116675513
Ross, S., et al. (2016). Rapid and sustained symptom reduction following psilocybin treatment for anxiety and depression in patients with life-threatening cancer. Journal of Psychopharmacology, 30(12), 1165–1180. doi.org/10.1177/0269881116675512
Johnson, M. W., et al. (2014). Pilot study of the 5-HT2AR agonist psilocybin in the treatment of tobacco addiction. Journal of Psychopharmacology, 28(11), 983–992. doi.org/10.1177/0269881114548296
Bogenschutz, M. P., et al. (2022). Percentage of heavy drinking days following psilocybin-assisted psychotherapy vs placebo in the treatment of adult patients with alcohol use disorder. JAMA Psychiatry, 79(10), 953–962. doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2022.2096
Moreno, F. A., et al. (2006). Safety, tolerability, and efficacy of psilocybin in 9 patients with obsessive-compulsive disorder. Journal of Clinical Psychiatry, 67(11), 1735–1740. doi.org/10.4088/JCP.v67n1110
Nutt, D. J., King, L. A., & Phillips, L. D. (2010). Drug harms in the UK: A multicriteria decision analysis. The Lancet, 376(9752), 1558–1565. doi.org/10.1016/S0140-6736(10)61462-6
Baum, D. (2016). Legalize it all: How to win the war on drugs. Harper’s Magazine, april 2016. Indeholder John Ehrlichmans interview fra 1994 om den politiske baggrund for krigen mod stoffer.
Controlled Substances Act (1970). 21 U.S.C. § 812. Den amerikanske lov, der klassificerede psilocybin og LSD som Schedule I-stoffer.
MacCallum, C. A., Lo, L. A., Pistawka, C. A. & Deol, J. K. (2022). Therapeutic use of psilocybin: Practical considerations for dosing and administration. Frontiers in Psychiatry, 13, 1040217. Indeholder omregningen mellem rent psilocybin og tørrede svampe. doi.org/10.3389/fpsyt.2022.1040217
van der Kolk, B. (2019). Kroppen holder regnskab: Hjerne, sind og krop i heling af traumer. Forlaget Klim. klim.dk
Levine, P. A. Væk tigeren: Helbredelse af traumer. Om Somatic Experiencing og kroppens rolle i traumeheling. dpf.dk
Vil du holde dig opdateret med den seneste forskning og nyheder om psykedelisk terapi i Danmark? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev herunder.