De fleste har hørt om “magic mushrooms.” Det er svampe, der kan ændre den måde, man oplever verden på. Men hvad er det for et stof i svampene, der gør det? Stoffet hedder psilocybin.
Psilocybin er gået fra at være et niche-emne til at blive undersøgt af store universiteter. Johns Hopkins og Imperial College London bruger millioner på at forske i det. Denne guide giver dig et overblik over, hvad psilocybin er. Du får svar på, hvordan det virker i hjernen, hvad forskningen viser, hvilke risici der er, og hvad reglerne er i Danmark.
Hvad er psilocybin?
Psilocybin er et stof, der findes i naturen. Det sidder i over 200 forskellige svampearter. Den mest kendte er Psilocybe cubensis. Psilocybinsvampe vokser på alle verdensdele undtagen Antarktis. De vokser også i Skandinavien.
Psilocybin er det, man kalder et “prodrug.” Det betyder, at stoffet ikke virker i sig selv. Når du spiser psilocybin, laver kroppen det om til et andet stof: psilocin. Det er psilocin, der påvirker hjernen. Det sker hurtigt i leveren og i mave-tarmkanalen.
Mennesker har brugt psilocybinsvampe i tusindvis af år. Fund fra Mellemamerika tyder på, at folk brugte dem i ritualer helt tilbage til 5000 f.Kr. I Mazatec-kulturen i Mexico har man brugt svampe i ceremonier i hundredvis af år. Mazatekerne brugte svampene som en del af helbredelsesritualer ledet af en curandera, en traditionel healer. I 1958 fandt den schweiziske kemiker Albert Hofmann ud af, at psilocybin var det aktive stof i svampene. Hofmann var også kemikeren, der i 1943 opdagede LSD’s virkning ved et uheld i sit laboratorium. Han er derfor en central figur i psykedelisk forskning.
Hvordan virker psilocybin i hjernen?
Hjernen bruger kemiske stoffer til at sende beskeder mellem nervecellerne. De hedder signalstoffer. Et af de vigtigste signalstoffer hedder serotonin. Serotonin påvirker blandt andet humør, søvn, appetit og tankeevne.
Psilocin (den aktive form af psilocybin) ligner serotonin. De to stoffer har næsten samme kemiske form. Psilocin sætter sig på de samme modtagere i hjernen som serotonin. Især én modtager er vigtig. Den hedder 5-HT2A. Den sidder mange steder i hjernebarken (den yderste del af hjernen) og er central for psilocybins effekt.
Default mode network: hjernens autopilot
Forskere har fundet noget spændende i hjernen. Det hedder default mode network (DMN). Det er et netværk af dele i hjernen, der er mest aktivt, når vi ikke har fokus på noget bestemt. For eksempel når vi dagdrømmer, grubler eller tænker over os selv.
Forskning fra Imperial College London viser, at psilocybin dæmper dette netværk for en stund. Når det sker, begynder dele af hjernen at snakke sammen, som normalt ikke gør det. Forskeren Robin Carhart-Harris har ledet meget af denne forskning. Han er professor i neurovidenskab og var den første til at vise psilocybins virkning på hjernen med moderne scanninger. Han har sagt, at hjernen går fra et stift mønster til en mere åben tilstand.
Hvad betyder det i praksis? Hos folk med depression eller angst kører negative tanker tit i ring. Psilocybin kan give en slags midlertidig “genstart.” Det kan åbne for nye måder at tænke på. Derfor er forskere nysgerrige. Måske kan psilocybin bruges i terapi.
Hvad siger forskningen?
Forskning i psilocybin er ikke nyt. De første studier blev lavet i 1950’erne og 1960’erne. Forskere brugte psilocybin til at behandle depression, angst og alkoholisme. Resultaterne var lovende. Men omkring 1970 blev psilocybin forbudt i de fleste lande, og forskningen gik næsten i stå.
Hvorfor blev psilocybin forbudt?
Den officielle grund var, at psykedelika blev klassificeret som farlige stoffer uden medicinsk værdi. I USA underskrev præsident Richard Nixon i 1970 en lov (Controlled Substances Act), der placerede psilocybin og LSD i den strengeste kategori (Schedule I). Det betød, at stofferne ifølge loven var farlige, vanedannende og uden nogen anerkendt medicinsk brug. Andre lande, herunder Danmark, fulgte efter med lignende forbud.
Men der var også en politisk baggrund, som sjældent bliver nævnt i de officielle begrundelser. Det var midt under Vietnamkrigen. Hundredtusinder af unge amerikanske mænd blev indkaldt til militæret. Samtidig voksede modkulturen. Unge mennesker, der brugte psykedelika, stillede oftere spørgsmål ved autoriteterne. De nægtede at støtte krigen. Psykedelika som LSD og psilocybin blev tæt knyttet til fredsbevægelsen og den anti-autoritære ungdomskultur.
Nixon kaldte Timothy Leary, den tidligere Harvard-professor der åbent talte for LSD-brug, “den farligste mand i Amerika.” Psykedelika blev et politisk problem. Ikke kun fordi stofferne i sig selv blev set som farlige, men fordi de var knyttet til en bevægelse, der truede den politiske orden.
Årtier senere, i 1994, indrømmede John Ehrlichman, Nixons rådgiver for indenrigspolitik, det direkte. Han fortalte i et interview (trykt i Harper’s Magazine i 2016), at krigen mod stoffer var rettet mod to grupper: den sorte befolkning og den anti-krigsbevægelse. Han sagde, at de vidste, at de ikke kunne gøre det ulovligt at være imod krigen. Men ved at knytte hippier til cannabis og psykedelika, og derefter kriminalisere stofferne hårdt, kunne de bryde bevægelserne op.
Forbuddet handlede altså ikke kun om sundhed. Det var også et politisk værktøj. Og konsekvensen var, at årtiers lovende forskning blev lukket ned. Først i 2000’erne begyndte forskere forsigtigt at genoptage arbejdet. Siden 2006 er der kommet gang i forskningen igen. Nu er der hundredvis af studier i gang rundt om i verden.
Depression
Forskere har især undersøgt, om psilocybin kan hjælpe mod depression. I 2022 blev der trykt et stort studie i tidsskriftet The New England Journal of Medicine. Det sammenlignede psilocybin med escitalopram (en almindelig type medicin mod depression). Begge grupper fik det bedre. Psilocybin klarede sig godt i sammenligningen. Men studiet sagde ikke, at psilocybin var bedre end medicinen.
Johns Hopkins University har lavet flere studier. De viser, at bare én eller to doser psilocybin, sammen med samtaler med en terapeut, kan mindske depression tydeligt og i lang tid. I et studie fra 2020 fik 71% af deltagerne det markant bedre efter fire uger. Alle deltagerne havde depression, som ikke reagerede på anden behandling.
Angst ved livstruende sygdom
Nogle af de mest berørende resultater handler om kræftpatienter. Mange kræftpatienter kæmper med angst for døden og depression. Forskning fra NYU Langone og Johns Hopkins viser, at én psilocybinoplevelse med en terapeut kan mindske dødsangsten. Livskvaliteten blev også bedre. Hos nogle varede virkningen i over fire år.
Afhængighed
Forskere undersøger også, om psilocybin kan hjælpe folk med afhængighed. Et studie fra Johns Hopkins testede det på rygere. 80% af deltagerne var holdt op med at ryge efter seks måneder. Det er meget bedre end de normale metoder, hvor kun omkring 25-30% holder op. Der forskes også i psilocybin mod alkoholafhængighed. Et studie i tidsskriftet JAMA Psychiatry fra 2022 viste, at deltagere der fik psilocybin drak markant færre dage sammenlignet med dem, der fik placebo. Effekten holdt i mindst otte måneder.
OCD og PTSD
Tidlige studier kigger også på, om psilocybin kan hjælpe mod tvangstanker (OCD) og posttraumatisk stress (PTSD). Et lille studie fra University of Arizona i 2006 viste, at psilocybin kunne mindske OCD-symptomer i flere timer og op til et døgn hos de fleste deltagere. For PTSD er forskningen endnu tidligere i forløbet, men forskere mener, at psilocybins evne til at skabe nye forbindelser i hjernen kan hjælpe med at bearbejde traumer. Flere større studier er i gang.
En vigtig nuance
Næsten al forskning foregår under strenge forhold. Deltagerne bliver nøje udvalgt på forhånd. De bliver forberedt grundigt. De får psilocybin i trygge omgivelser med uddannede terapeuter ved deres side. Bagefter bliver de fulgt op. Man kan ikke bare overføre de resultater til folk, der tager psilocybin på egen hånd.
Risici og bivirkninger
Psilocybin er ikke uden risici. En ærlig guide skal også fortælle om dem.
Psykologiske risici
Den mest almindelige dårlige oplevelse er et “bad trip.” Det er en intens og ubehagelig oplevelse. Man kan føle panik, forvirring eller angst. I forsøg håndterer uddannede terapeuter det. Men uden hjælp kan det være skræmmende.
Psilocybin er en reel risiko for folk, der har anlæg for psykoser (som skizofreni). Stoffet kan starte eller forværre en psykose. Det er derfor, forskere undersøger alle deltagere grundigt, før de får lov at være med i forsøg.
I sjældne tilfælde kan en psilocybinoplevelse give vedvarende synsforstyrrelser. Det hedder HPPD (Hallucinogen Persisting Perception Disorder). Det betyder, at man bliver ved med at se visuelle forstyrrelser, som lysende prikker, efterbilleder eller bevægelser i synsfeltet, længe efter at stoffets virkning er ovre. Det er sjældent, men det sker, og det kan være belastende i hverdagen.
Fysiske bivirkninger
De fysiske bivirkninger er som regel milde og går over af sig selv. Man kan opleve kvalme (især hvis man spiser selve svampene), hovedpine, forhøjet blodtryk og hurtigere puls. I forsøg har man ikke set alvorlige fysiske bivirkninger.
Afhængighedspotentiale
Her er psilocybin anderledes end mange andre stoffer. Forskning tyder på, at man har meget lav risiko for at blive afhængig af psilocybin. Kroppen vænner sig hurtigt til stoffet. Det gør, at man ikke får samme virkning, hvis man tager det igen kort tid efter. Psilocybin påvirker ikke hjernens belønningssystem på samme måde som for eksempel alkohol, nikotin eller smertestillende stoffer (opioider).
En undersøgelse fra David Nutt og kolleger blev trykt i The Lancet i 2010. Nutt er professor i neuropsykofarmakologi ved Imperial College London og var tidligere rådgiver for den britiske regering om stoffer. Undersøgelsen rangerede 20 forskellige stoffer efter den skade, de gør. Psilocybinsvampe blev vurderet som et af de stoffer, der gør mindst skade, både for den enkelte person og for samfundet.
Rekreativ brug vs. klinisk/terapeutisk setting
Der er stor forskel på at tage psilocybin på egen hånd og at få det som del af en terapi.
I en klinisk setting (en behandling med fagfolk) foregår det over flere gange. Først er der samtaler, hvor terapeuten og patienten lærer hinanden at kende. De taler om mål og forventninger. Selve psilocybinsessionen foregår i et roligt rum med én eller to terapeuter til stede. Bagefter er der samtaler, hvor patienten bearbejder sin oplevelse og tager indsigterne med ind i hverdagen.
Når folk tager psilocybin på egen hånd, er der ingen af disse ting. Ingen tjekker, om det er sikkert for dem. Ingen er til stede, hvis det bliver svært. Ingen hjælper dem med at forstå oplevelsen bagefter. Det giver højere risiko for dårlige oplevelser. Og det giver mindre chance for varig positiv effekt.
Det er selve rammen, ikke kun stoffet, der giver de gode resultater i forskningen. Psilocybin er ikke en pille, man tager derhjemme, og så har man det bedre. Det er et værktøj, der i forskningen bruges i en omhyggelig terapeutisk proces.
Juridisk status
I Danmark
Psilocybin er ulovligt i Danmark. Det er ulovligt at have, sælge, dyrke eller dele psilocybinsvampe. Der er ingen godkendte behandlinger med psilocybin uden for forsøg.
Den eneste lovlige måde at få psilocybin i Danmark er som deltager i et godkendt forsøg. Sådanne forsøg kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. De kræver også en etisk godkendelse.
Internationalt
Reglerne er meget forskellige fra land til land, og de ændrer sig hele tiden:
- USA: Psilocybin er ulovligt på nationalt plan (Schedule I). Men flere byer og stater har ændret reglerne. Oregon blev i 2023 den første stat, der tillod psilocybinterapi under faste regler. Uddannede facilitatorer kan nu give psilocybin til voksne i godkendte centre. Colorado har vedtaget noget lignende og forventes at åbne for terapi i de kommende år.
- Australien: Siden juli 2023 kan godkendte psykiatere udskrive psilocybin til depression, der ikke kan behandles med andet. Det er det første land i verden med en national ordning for det.
- Holland: Psilocybinsvampe er ulovlige. Men “trøfler” (sclerotia), som også indeholder psilocybin, sælges lovligt i butikker. Det skyldes, at trøfler ikke var nævnt i det forbud, der ramte svampe i 2008.
- Jamaica og Brasilien: Psilocybin er ikke direkte ulovligt i disse lande. Der er simpelthen ingen lov, der forbyder det, og der er opstået legale retreats og ceremonier.
- Canada: Psilocybin er ulovligt. Men sundhedsministeriet har givet særlige tilladelser til enkelte patienter med livstruende sygdomme, så de kan bruge psilocybin som en del af palliativ behandling.
Den internationale tendens peger mod mere regulering frem for straf. Men det går langsomt. Og der er ingen garanti for, at Danmark følger samme vej.
Hvad kan vi forvente fremadrettet?
Interessen for psilocybin vokser. Både i forskningen og i den offentlige debat. Der er flere store studier i gang lige nu. Resultaterne vil i de næste år give et klarere billede af, hvor godt og sikkert psilocybin virker som terapeutisk værktøj.
I Danmark er der en spirende interesse fra forskere. De nordiske lande har tradition for at basere sundhedspolitik på forskning. Det kan på længere sigt skabe muligheder for godkendte behandlinger, hvis forskningen fortsat viser gode resultater.
Lige nu er det klogest at følge forskningen med nysgerrighed og sund skepsis. Psilocybin er hverken en mirakelkur eller noget farligt, man bare skal holde sig fra. Det er et stof med et spændende potentiale. Og forskerne er stadig i gang med at finde ud af, hvad det kan.
Kilder
Carhart-Harris, R. L., et al. (2012). Neural correlates of the psychedelic state as determined by fMRI studies with psilocybin. Proceedings of the National Academy of Sciences, 109(6), 2138–2143. doi.org/10.1073/pnas.1119598109
Goodwin, G. M., et al. (2022). Single-dose psilocybin for a treatment-resistant episode of major depression. The New England Journal of Medicine, 387(18), 1637–1648. doi.org/10.1056/NEJMoa2206443
Davis, A. K., et al. (2021). Effects of psilocybin-assisted therapy on major depressive disorder: A randomized clinical trial. JAMA Psychiatry, 78(5), 481–489. doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2020.3285
Griffiths, R. R., et al. (2016). Psilocybin produces substantial and sustained decreases in depression and anxiety in patients with life-threatening cancer. Journal of Psychopharmacology, 30(12), 1181–1197. doi.org/10.1177/0269881116675513
Ross, S., et al. (2016). Rapid and sustained symptom reduction following psilocybin treatment for anxiety and depression in patients with life-threatening cancer. Journal of Psychopharmacology, 30(12), 1165–1180. doi.org/10.1177/0269881116675512
Johnson, M. W., et al. (2014). Pilot study of the 5-HT2AR agonist psilocybin in the treatment of tobacco addiction. Journal of Psychopharmacology, 28(11), 983–992. doi.org/10.1177/0269881114548296
Bogenschutz, M. P., et al. (2022). Percentage of heavy drinking days following psilocybin-assisted psychotherapy vs placebo in the treatment of adult patients with alcohol use disorder. JAMA Psychiatry, 79(10), 953–962. doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2022.2096
Moreno, F. A., et al. (2006). Safety, tolerability, and efficacy of psilocybin in 9 patients with obsessive-compulsive disorder. Journal of Clinical Psychiatry, 67(11), 1735–1740. doi.org/10.4088/JCP.v67n1110
Nutt, D. J., King, L. A., & Phillips, L. D. (2010). Drug harms in the UK: A multicriteria decision analysis. The Lancet, 376(9752), 1558–1565. doi.org/10.1016/S0140-6736(10)61462-6
Baum, D. (2016). Legalize it all: How to win the war on drugs. Harper’s Magazine, april 2016. Indeholder John Ehrlichmans interview fra 1994 om den politiske baggrund for krigen mod stoffer.
Controlled Substances Act (1970). 21 U.S.C. § 812. Den amerikanske lov, der klassificerede psilocybin og LSD som Schedule I-stoffer.
Vil du holde dig opdateret med den seneste forskning og nyheder om psykedelisk terapi i Danmark? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev herunder.